SNART ER DET SLUT MED NILENS GAVMILDHED
Egypten er kendt som "Nilens gave", men efter 6.000 års total afhængighed er egypterne tvunget til at ændre deres forhold til floden, når Etiopien færdiggør Afrikas største dæmning. Vandmangel presser egypterne til at opfinde nye løsninger for at spare på vandet.
AOUN/ EGYPTEN - Landsbyen Aoun ligger for enden af Nilen. Vandet, som glider sløvt gennem byen, har bruset ned fra bjergene i Etiopien, slanget sig gennem ørkenen i Sudan og Egypten og fordelt sig gennem de tusinder af vandingskanaler, der som blodårer spreder sig ud over Nildeltaet lige nord for Kairo. Nu skal det blot gennem yderligere et sving i kanalen, før det løber ud i Middelhavet efter en 4.500 kilometer lang rejse.
Indbyggerne i Aoun er helt afhængige af det regnvand, som falder i de etiopiske højlande, for i Egypten råder solen enevældigt over himlen hele året. I årtusinder har Nilen bragt det livgivende vand med sig til Egyptens delta og skabt et af jordklodens mest frodige områder, som gjorde det muligt for verdens første civilisation at opstå og markere sig for eftertiden med dens urokkelige pyramider.
Men i dag er det ikke altid, at Nilen kan nå helt frem til Aoun, før den er brugt op. Derfor passer landmand Ragab Rabiaa ikke længere sine afgrøder ude i marken, men oppe på sit hustag. Herfra kan han se ud over landskabet i Aoun, hvor bønderne stadig dyrker markerne med de samme simple metoder som på faraoernes tid, mens han justerer på vandtilførslen til sine auberginer, chilier og risplanter, der gror i plastikrør.
"Vi er de sidste, som får vand, og det vand er for det meste afløbsvand fra andres marker. Nogle gange når der slet intet frem til os," siger Ragab Rabiaa, som er landsbyens uformelle overhoved.
Deltaet, der altid har været Egyptens brødkurv, er ved at tørre ud som et resultat af klimaforandringer og befolkningstilvækst. Udviklingen har været længe undervejs, og forskere har i årevis ringet med alarmklokkerne. Men endnu er det kun bønderne i deltaets udkanter, som for alvor mærker til det.
Det vil imidlertid snart ændre sig. Den løbende udvikling sætter i sprint til næste år, når Etiopien lukker skodderne i deres nye megadæmning og dermed også lukker for hele Egyptens vandhane.
"De fleste i Egypten er først begyndt at tage problemet alvorligt nu, hvor dæmningen er ved at stå færdig.
De næste år kommer hele landet til at leve med de problemer, som vi allerede mærker i dag," siger Ragab Rabiaa, mens en flok duer letter fra hans traditionelle, kegleformede duetårn, som står placeret midt i hans lille taglandbrug.