I denne uge trådte maskeringsforbuddet i kraft i Danmark. Men det er ikke kun i Europa, at burka og niqab bliver forbudt. I Egypten vil landets bedste universitet ikke længere tillade studerende adgang, hvis de bærer ansigtsslør.
Det var midt under vintereksaminerne i december 2017, da en gruppe kvindelige studerende samlede sig foran administrationskontorerne på det Amerikanske Universitet (AUC) i Kairo og iførte sig niqab - ansigtssløret som bindes fast lige under øjnene.
Til daglig gik de fleste af kvinderne ikke engang med tørklæde. En af dem var kristen.
»Jeg er en kristen, som ikke er religiøst affilieret med ideologierne bag denne påklædning, men jeg har fået nok af indblandingen i, hvor lidt eller hvor meget kvinder skal dække deres kroppe til«, skrev den kristne studerende, Marta Ashraf, da hun på Facebook postede et billede af sig selv i niqab.
Nogle dage tidligere var et nyt regelsæt trådt i kraft, som forbød de studerende at dække deres ansigter til. Det betød, at niqab-klædte kvinder ikke længere kunne komme ind på campus og fortsætte deres uddannelse på Egyptens bedste og dyreste, private universitet.
De studerendes protestaktion fik universitets administration til at gå på kompromis. De nuværende studerende, der går klædt i niqab har fået lov at færdiggøre deres studier. Men om en måned, når det nye semester træder i kraft, bliver ingen nye studerende lukket ind på campus, hvis ikke deres ansigt er synligt for alle.
Forbuddet på AUC har genantændt en national debat om religion og identitet, som på ingen måde er ny i Egypten, hvor 90 procent af befolkningen er muslimer. Af dem er der ifølge en undersøgelse ni procent, der mener at niqab er en passende beklædning for en kvinde.
Det er 50 år siden, at et niqab-forbud for første gang kom på tale i den arabiske verdens mest folkerige nation og intet kan få temperamenterne i kog, som det aflange stykke stof. I kommentarerne til Marta Ashrafs indlæg på Facebook fik hun blandt andet at vide, at hun er »mental syg«, »lider af Stockholms Syndrom« og »støtter terrorisme«. Mange af de aggressive kommentarer blev afsendt af muslimer.
Forbud kendt ugyldige
Ifølge AUC’s præsident og dets kommunikationschef handler de nye adgangsregler om at styrke sikkerheden på campus ved at sikre, at ingen kan gå rundt og skjule deres identitet.
I medierne har debatten om AUC’s niqab-forbud dog handlet om meget mere end sikkerhed. Og kommunikationschefen har da også andre argumenter.
»Vi vil gerne skabe et godt og sundt miljø på universitetet og sørge for at alle er trygge ved at kommunikere med hinanden. Når du ikke kan se den person, som er foran dig, kan du ikke kommunikere ligeså nemt. Det er ikke naturligt «, siger Rehab Saad.
Selv om AUC går ind for personlige frihedsrettigheder, mener hun ikke, at de bliver brudt gennem de nye regler.
»Vi skal også beskytte den studerendes ret til at føle sig sikker og tryg. Alle institutioner har ret til at lave deres egne adgangsregler. Du kan heller ikke komme ind, hvis du er iført badetøj.«
De argumenter køber universitets feminister dog ikke.
»Hvis niqaben ikke er en sikkerhedsrisiko i lufthavne, hvorfor skulle den så være det på vores universitet?«, siger Farah Abdel Gawad, som er en af lederne af universitetets feministiske kollektiv, HEYA.
»Det er en dårlig undskyldning for at indføre kontrol med, hvordan kvinder skal gå klædt. Vi interagerer med niqab-kvinder hver eneste dag, for de er overalt i samfundet, og det giver ingen problemer.«, siger hun.
AUC forsøgte første gang at forbyde niqaben tilbage i 2001, mens den har været forbudt i kortere perioder på offentlige universiteter helt tilbage til slutningen af 70’erne.
Mest bemærkelsesværdigt var det, da det islamiske universitet al-Azhar i 2009 forsøgte at indføre et forbud og dets øverste sheikh udtalte, at niqaben er »en tradition, som intet har med islam at gøre«.
De fleste forbud er dog af domstolene kendt i strid med landets forfatning. En undtagelse er et forbud mod, at lektorer kan undervise iført niqab på Kairo Universitet, landets største universitet.
Fra klasse- til identitetsmarkør
Egyptens forhold til ansigtsslør er mildt sagt komplekst.
Frem til begyndelsen af 1900-tallet var det normen, at kvinder i landets overklasse – såvel den kristne som den muslimske – dækkede ansigtet til, når de forlod hjemmet. Sløret var dengang en oldgammel klassemarkør, som adskilte de rige kvinder, som ikke behøves at arbejde, fra de fattige kvinder, som var nødt til at slide og slæbe.
Da den egyptiske overklasse og middelklasse tog den europæiske modernisme til sig forsvandt ansigtssløret og det samme gjorde snart hijaben - tørklædet. I midten af århundredet var det kun blandt de fattige kvinder på landet, at håret blev tildækket.
Men i 70’erne begyndte mange at opgive troen på den europæiske model, som igennem Gamal Abdel Nassers sekulære, socialistiske autokrati slog fejl på mange områder. Det satte gang i en ophedet debat om Egyptens identitet, som stadig står på den dag i dag.
Nogle muslimer fandt et svar hos det Muslimske Broderskab, der mener, at Egypten kun kan rejse sig ved at finde tilbage til dets islamiske rødder. Tørklædet vendte derfor tilbage og blev den nye norm, mens en minoritet fandt inspiration i Saudi Arabien, hvor den salafistiske ideologi påskriver kvinder at bære ansigtssløret niqab.
Sidenhen er linjerne dog blevet noget mere udvisket i takt med individualismens indtog. I dagens Egypten er hverken hijab eller niqab ensbetydende med, at kvinden der bærer det bekender sig til hverken Broderskabet eller salafismen. Sløret er blevet et meget mere personligt spørgsmål.
Efterligner Europa
Det har dog ikke betydet, at den identitetspolitiske kamp har aftaget.
»Jeg bliver bange, når jeg ser en kvinde i niqab«, sagde forfatteren Farida el Shobashy i et debatprogram på tv-kanalen Dream.
»Niqaben er et angreb på den egyptiske identitet. Det er ikke en naturlig del af vores samfund, og den religion de taler om er en ny religion. Det er ikke vores religion«, fortsatte hun.
Overfor Farida, som ikke bærer noget slør, sad Rania Hashim iført sin niqab. Hun bliver jævnligt inviteret i tv for at tale på niqab-kvindernes vegne.
»Den egyptiske elite forsøger altid at efterabe Europa«, siger hun over telefonen.
Rania Hashim har en kandidatgrad i ‘business administration’ og driver sin egen konsulentvirksomhed.
»De har overtaget den europæiske tankegang om, at jo mere tøj man tager af, jo mere civiliseret er man. For dem er Europa en rollemodel, så når Frankrig og Danmark og andre europæiske nationer begynder at forbyde niqaben, ønsker de også at gøre det her«, siger Rania Hashem med henvisning til at det egyptiske parlament sidste år diskuterede et nationalt niqab-forbud.
For en del egyptere er niqaben i dag synonymt med den politiske og militante salafisme.
»Ja, vi har et problem med ekstremisme, men der er ekstremistiske grupper i alle religioner uden at vi dømmer alle, som bærer religiøse klædedragter. Men medierne får folk til at tro, at fordi jeg går med niqab, så vil jeg tvinge mine overbevisninger ned over hovedet på andre. Men det rager ikke mig, hvordan andre går klædt«, siger Rania Hashim, som selv gik helt uden nogen form for slør frem til hun blev 19 år.
Publiceret i dagbladet Politiken
