Mohamed Salah er den arabiske verdens største sportsstjerne nogensinde, og hans popularitet handler om meget mere end fodbold. Salah kan få egyptere til at gå til afvænning fra narkotikamisbrug og fremme integrationen i Storbritannien.
Mohamed Salah lå fladt på maven og bed i græsset. Det var en varm oktober aften, og der var helt stille på det store stadium i Alexandria, selv om det var propfyldt med 80.000 tilskuere.
Egyptens VM-forbandelse havde ramt ‘faraoerne’ - som landsholdet kaldes - igen. Det var spillet 88 minutter og Congos udligning til 1-1 betød, at Afrikas mest succesfulde fodboldnation risikerede heller ikke at kvalificere sig til VM i 2018.
Siden Egypten sidst deltog ved VM i 1990 har de vundet de afrikanske mesterskaber tre gange og deres klubhold har sejret i den afrikanske champions league 9 gange. Men i VM-kvalifikationen har de snublet igen og igen.
Mohamed Salah rejste sig fra plænen, skreg til himlen og begyndte at gejle sine medspillere op. Al den forsigtighed, som Egypten har spillet med under den argentinske træner Hector Cuper, blev pludselig glemt og tre minutter inde i overtiden fik egypterne efter et vildt kamikaze-angreb tildelt straffespark.
»Åh, hvad er det dog fodbolden gør ved os«, sagde den forpustede kommentator på egyptisk tv.
Salah tog bolden og Egyptens VM-skæbne i hænderne. Han havde scoret fire ud af seks mål for Egypten i kvalifikationen og med hans femte på straffesparket blev hans rolle som nationalhelt cementeret.
Siden den aften i oktober 2017 har Mohamed Salah ikke sat en fodboldstøvle forkert. I løbet af blot et enkelt år i Liverpool er han blevet til en verdensstjerne og har vundet prisen som årets spiller i England efter at have overgået Ronaldo, Shearer og Suarez, da han satte ny rekord for flest scorede mål i en sæson i Premier League.
Egyptens muligheder for at kvalificere sig fra gruppespillet afhænger åbenlyst af Salah og hans skulder, som blev revet af led i Champions League finalen. Den egyptiske landstræner vil vente indtil det sidste øjeblik med at træffe en beslutning om, hvorvidt Salah skal spille i dagens åbningskamp mod Uruguay.
Del af et generationsopgør
Egypten kan forvente støtte fra hele den arabiske verden, selv om der også er tre andre arabiske nationer, der deltager ved VM. Da Salah tidligere på ugen lagde et billede på Instagram, hvor han skrev, at han repræsenterer 100 millioner egyptere, så kommenterede tusinder af arabere fra hele regionen, at han også repræsenterer dem.
Aldrig før har en arabisk sportsudøver nydt så stor en popularitet, og det handler ikke kun om fodbold og VM. I en region præget af krige, konflikter og undertrykkelse er der meget mere på spil.
Fodboldspilleren Salah er blevet et idol som Messi og Ronaldo, og egypterne er stolte over ham som danskerne er stolte over Christian Eriksen. Men mennesket Salah er kommet til at symbolisere noget meget større.
»Personligt er jeg komplet ligeglad med fodbold, men jeg hepper på Salah på grund af det, som han står for«, siger en egyptisk journalist, Abdelhalim Abdallah
Syv år efter den egyptiske revolution befinder Egypten sig stadig i et generationsoprør. Revolutionen handlede i sin essens om, at et korrumperet, inkompetent styre forhindrede egypterne i at realisere deres individuelle potentialer og skabe et mere retfærdigt fælleskab. De egyptiske unge tillod sig at drømme om noget bedre og tage deres eget initiativ, men blev slemt skuffede.
I dag sidder militæret tungt på magten og forsøger at overbevise befolkningen om, at egypterne kun kan opleve fremgang, hvis de underlægger sig de aldrende generaler og adlyder deres ordrer.
Mohamed Salahs personlige fortælling spiller lige ind i denne generationskamp. Han er som millioner af egyptere opvokset i en fattig landsby, hvor det kan vise sig yderst smertefuldt at have for høje forventninger til, hvad livet kan bringe. Men Salah troede på sig selv og skabte sin egen succes uden noget støtte fra magteliten.
Som teenager tog det ham ofte tre til fire timer at komme til træning i Kairo, og da ingen af de største klubber troede på hans talent, rejste han ud af landet for at spille for Basel i Schweiz.
»Jeg vil gerne dedikere min pris til alle børn i Afrika og Egypten«, sagde Salah, da han modtog prisen som årets afrikanske fodboldspiller.
»Jeg vil sige til dem, at de aldrig skal stoppe med at drømme og tro på dem selv«.
Fattige valfarter til hans fødeby
Den velhavende verdensstjerne Mohamed Salah taler stadig som en dreng fra Nildeltaet og har bevaret den beskedenhed, som karakteriserer hans ophav. Han er tydeligvis ukomfortabel ved at snakke om sin personlige succes og har doneret store beløb til hospitaler, skoler og sportsfaciliteter.
Dermed adskiller Salah sig markant fra den grådige, egyptiske magtelite, der elsker pomp og pragt. Da en forretningsmand fra denne elite ønskede at forære Salah en luksusvilla som fortjeneste for, at Egypten havde kvalificeret sig til VM, nægtede Salah at tage imod gaven og bad manden om at donere pengene til et godgørende formål i stedet.
»Når Salah scorer et mål, elsker vi ham. Men når han afviser en luksusvilla, respekterer vi ham dybt. Hans oprigtighed, beskedenhed og altruisme minder egypterne om, at der findes en bedre menneskelig natur, som står i stærk kontrast til de forurenede, svindlende magthavere«, skrev Amro Ali, en egyptisk sociologiprofessor og politisk kommentator på Facebook.
De mange historier om Salahs filantropi har fået fattige egyptere til at valfarte til Salahs fødeby i håbet om at opnå en hjælp, de ikke kan få fra staten. Og da Salah optrådte i en kampagne, der opfordrede flere egyptiske stofmisbrugere til at søge behandling, blev antallet af opkald til hotlinen firdoblet.
En arabisk version af Black Panther
Udover at være selvsikker og beskeden er Mohamed Salah troende, og han lægger på ingen måde skjul på det, selv i en tid hvor islam har et plettet ry.
Når Salah har fejret sine scoringer med holdkammeraterne lægger han sig ned på alle fire for at anerkende den skaberkraft, som gør det hele muligt. Han går til fredagsbøn i den lokale moske i Liverpool og har givet hans datter navnet Mekka.
Det gør dog ikke Mo – som de ofte nøjes med at kalde ham i England – mindre populær. Tværtimod gør Liverpools fans en dyd ud af at hylde hans religion.
»Hvis han er god nok for dig, er han god nok for mig / Hvis han scorer et par gange mere, vil jeg også blive muslim / Hvis han er god nok for dig, er han god nok for mig / siddende i moskeen, det er der jeg vil være«, synger de i en af deres hyldestsange til egypteren.
Videoer af den sang er blevet spredt over hele verden, hvor muslimer hungrer efter at blive anerkendt for noget positivt. Muslimske organisationer i England siger, at Salah har løftet moralen blandt de unge og demonstreret, at man sagtens kan vinde bred anerkendelse, selv om man hedder Mohamed og har langt skæg.
En egyptisk journalist har kaldt Salahs historie for en arabisk version af Black Panther, som blot har udspillet sig i virkeligheden frem for at være en filmatiseret tegneserie.
»Det er præcist, hvad vi har brug for i denne tid, hvor vi kæmper med at forstå, hvad det er der sker omkring os på denne planet«, sagde Liverpools træner Jürgen Klopp for nyligt i et interview med britiske Channel 4.
»Mo er den perfekte ambassadør for Egypten og for hele den arabiske verden«.