Egyptiske ungdomspolitikere tog til Danmark for at se, hvordan vi holder valg. Men kan de bruge erfaringerne til noget i Sisis Egypten?
Tamer Sami, 40 år, filminstruktør og producent, medlem af det Egyptiske Socialdemokratiske Parti.
Hvad fik du ud af at være i Danmark?
»Det var et af højdepunkterne i mit politiske virke at opleve, hvordan et demokratisk valg fungerer i praksis. Det var især interessant at se, hvordan partierne også internt arbejder på at fastholde en demokratisk kultur, og at politikerne hænger ud med hinanden socialt på tværs af partierne. Vi har stadig svært ved at acceptere hinandens forskelligheder i Egypten, fordi det politiske liv har været dødt i så lang tid«.
Kan du bruge det på nuværende tidspunkt i Egypten?
»Ja, vi arbejder på at styrke vores interne sammenhængskræft i partiet. Vi er stort set enige politisk, men der er store sociale forskelle, fordi Egypten er et samfund med store klasseskel, og vi har medlemmer fra alle klasser«.
Hvor politisk aktiv kan du være i dag?
»Der er stadig en smal politisk åbning, men den er der kun, fordi der stadig er mange, som vælger at stille sig i døråbningen, selv om prisen er høj. Jeg nåede sidste år til et punkt, hvor det ikke længere gav mening for mig at lægge så mange kræfter i partiet, fordi en af mine partifæller blev anholdt. Hvis man skal løbe en risiko, skal man også føle man kan gøre en forskel. Men lige nu er det som om at forsøge at så et frø i havet. Min aktivisme er sket på bekostning af min filmkarriere, og nu er jeg nødt til at bygge den op igen.«
Nourhan Abd el-Aziz, 24 år, studerer statskundskab, medlem af det konservative parti ‘Reform og Udviklingspartiet’ (kvinden i midten af billedet med brillerne)
Hvad bed du mest mærke i under valget i Danmark?
»Jeg blev overrasket over, hvor unge nogle af kandidaterne var. Det sker sjældent i Egypten, at unge får mulighed for at stille op som kandidater og kan have deres eget valgprogram. Næsten alle egyptiske parlamentsmedlemmer er godt oppe i årene. Det andet, som virkelig gjorde indtryk, var, hvor nemt politikere fra forskellige partier havde det ved at omgås hinanden«.
Kunne du selv tænke dig at stille op ved et valg?
»Ja, jeg håber en dag at stille op til parlamentet. Efter revolutionen er vi mange, som har et brændende ønske om at give udtryk for vores holdninger og forsøge at gøre en forskel«.
Men det er ikke nemt i dagens Egypten. Der er ikke meget demokrati over præsidentvalget.
»Nej, det er ikke et rigtigt valg. Men vi mister ikke håbet, bare fordi det er svært. Det første skridt er det kommende lokalvalg. Vi har ikke haft lokalvalg i snart 10 år. Det vil blive afgørende for alle de nye partier og for de unge politikere. Det vil give os en god chance for at få noget mere politisk erfaring, og for at befolkningen kan finde ud af, hvem vi er, og hvad vi står for.«
Hussein el-Saed, 30 år, ejer af en startup-virksomhed og tidligere medlem af det liberale parti De Frie Egyptere.
Hvad fik du ud af at være i Danmark til folketingsvalget?
»Jeg lærte en masse om at føre valgkampagner, som vi bagefter i partiet tilpassede til de egyptiske forhold og omsatte i vores kampagner ved det seneste parlamentsvalg. Jeg er overbevist om, at det er årsagen til, at vi fik så mange stemmer. Vi havde eksempelvis set en parade, som Alternativet lavede i gaderne i København og som vi forsøgte at efterligne. I Egypten kan vi dog ikke bare gå rundt og omfavne folk, som de gjorde, så i stedet kørte vi rundt i gaderne i åbne biler og spillede høj musik«.
Hvorfor har du meldt dig ud af dit parti?
»Det har lagt sig meget tæt op af regimet. Jeg kan godt forstå, hvorfor de gør det under de nuværende forhold i landet, men jeg kan ikke fortsætte i partiet, hvis jeg er nødt til at klappe i for at tilfredsstille magthaverne. Når jeg alligevel ikke kan sige min mening, vil jeg hellere udvikle min forretning og forsøge at tjene nogle penge«
Tror du, at du har en fremtid i politik?
»Ja, bestemt. Vi holder ikke op med at kæmpe. Men jeg tror ikke det bliver som parlamentariker. Jeg stillede op ved det sidste parlamentsvalg, og det var en vild oplevelse, selv om jeg ikke blev valgt ind. Men jeg fandt også ud af, at det ikke er den rette rolle for mig. Jeg egner mig nok bedre som eksempelvis kampagneleder.«
Publiceret i Dagbladet Politiken
