Brødrenes nye jihad

Den politiske islams fader er i knæ. Det knap 90 år gamle Muslimske Broderskab kan ikke modstå presset fra et brutalt egyptisk sikkerhedsapparat, og mens bevægelsen langsomt falder fra hinanden, bliver brødrene hånet af nevøerne fra Islamisk Stat. I et forsøg på at finde et ideologisk modsvar har nogle unge brødre formuleret en ny udlægning af jihad.

Det sikreste sted at snakke om forbudte emner er på de travleste gader i byen.

Mohamed standser ikke op, hverken i sin gang eller i sine sætninger, mens han slår slalom gennem mylderet af mennesker, biler, frugtstande, madboder og slumrende gadehunde. Selv om han er medlem af en bandlyst organisation og forsøger at holde lav profil, føler han sig sikker nok, når han befinder sig midt i mylderet i en af verdens mest støjende byer.

Minibuschauffører med megafonstemmer råber efter kunder, mens de står midt i et uharmonisk orkester af dyttende biler og skarpe pift fra parkeringsvagter med neonfarvede dommerfløjter. Fra cafeernes højtalere lokker det fængende beat fra det nye storhit ‘Hvis lykken tilsmiler mig’ i direkte konkurrence med asynkrone bønnekald fra adskillige moskeer. 

I Kairos kakofoni må alle hæve stemmen, hvis de vil blive hørt. I gennemsnit er støjen i dagtimerne på et niveau, hvor man i Danmark vil anbefale folk at bære høreværn. Men Mohamed vil netop ikke gøre ikke opmærksom på sig selv. Derfor er vi gennem de seneste to et halvt år gentagne gange mødtes i denne forstad og gået lange ture i dens gader for at snakke om den politiske situation i Egypten.

I begyndelsen, lige efter at militæret i sommeren 2013 havde fjernet Broderskabets Mohamed Morsi fra præsidentpaladset og dræbt hundreder af islamistiske demonstranter, var Mohamed vred og offervillig. Han gik med i protester og blev skudt i hånden. Morsi demokratiske legitimitet som en folkevalgt præsident var noget han konstant talte om.

Men meget har ændret sig siden. Nu nævner Mohamed slet ikke ekspræsidentens navn. Morsi sidder sammen med omkring 40.000 andre politiske fanger i fængsel, og det nye regime under ledelse af militærmanden Abdel Fattah el-Sisi viser ikke tegn på at ville slippe dets stramme greb om Broderskabets strube.

Mohamed overvejede at forlade Egypten og søge lykken i et andet land. I stedet har han fundet sig en hustru.

»Bare fordi landet er gået i stå, behøves jeg jo ikke også stå stille. Så jeg giftede mig«, siger den 32-årige kemiker.

Han fokuserer på at passe sine to jobs og få ægteskabet til at fungere. Politik er faldet i baggrunden, som det er det for mange muslimske brødre. Deres protester mod regimet er næsten helt ophørt.

I stedet skændes de indbyrdes, siger Mohamed med en vis distance i stemmen. Det er som om det ikke helt angår ham. Som talte han om en intrigefuld svigerfamilie og ikke om den bevægelse, han er en ungdomsleder i.

»Selvfølgelig har der altid være uenigheder i Broderskabet, men vi har aldrig før skændtes offentligt. Nu sker det hele tiden. Der er ingen længere, som har nogen autoritet. Der er ingen fælles strategi«, siger han.

For en organisation, hvis styrke altid har været dets disciplin og stærke hierarki, er splittelsen historisk, og den har åbnet op for en nytolkning af et af islamismens centrale begreber, nemlig jihad – hellig krig.

 

Ude af kontrol

Igennem dets 87 år lange eksistens har det Muslimske Broderskab konstant været i konflikt med det siddende regime. Brødrene har altid været under streng overvågning og er gået ud og ind af fængslerne. Men de sekulære regimer lod førhen deres ærkefjende have et vist frirum, som gjorde det muligt for Broderskabet at spille en aktiv rolle i samfundet.

Men det er slut nu. Broderskabet er officielt blevet erklæret en terrororganisation, og dets kontorer og finansielle midler er blevet konfiskeret. Regimet har også lukket bevægelsens skoler og hospitaler samt 1200 sociale institutioner, der primært udførte velgørenhedsarbejde. Målet er åbenlyst at sætte Broderskabet helt uden for indflydelse.

Taktikken har virket. Broderskabet er tvunget i knæ og kan ikke finde på et effektivt modsvar. I årtier har Broderskabet været overbevist om, at den rette måde at søge politisk indflydelse på, er er ved at deltage i partipolitik - uanset hvor korrumperet og udemokratisk det politiske system var under præsident Hosni Mubarak.

Nu er det udelukket, at brødrene kan være politisk aktive, og det har udløst en historisk krise. Verdens største og ældste islamistiske organisation står ved en ideologisk korsvej, og der er åbenlyse tegn på dybe splittelser.

»Broderskabets ledelse har mistet kontrol med organisationen, og vi kan være ved at se enden på Broderskabet, som vi hidtil har kendt det«, siger Mokhtar Awad, som forsker i islamisk ekstremisme på det anerkendte amerikanske universitet, George Washington University.

 

Teologiske krumspring

Sidst brødrene var under stærkt pres fra regimet og kæmpede for at finde et modsvar, førte det til etableringen af en helt ny islamistisk forgrening - nemlig den jihadisme som islamisk Stat er det sidste og mest apokalyptiske skud på stammen af.

Det var i en egyptisk fængselscelle i midten af 60’erne, at den moderne, aggressive fortolkning af jihad blev til. Den islamistiske tænker og Broderskabsleder Sayyid Qutb var dybt nedtrykt over islamismens manglende gennemslagskraft overfor den sekulære, venstreorienterede nationalisme og det egyptiske statsapparat. I hans mørkeste stunder i cellen konkluderede Qutb, at langt de fleste muslimer slet ikke overholdt koranens forskrifter og derfor var at betragte som vantro.

Den tanke åbnede op for nye fortolkningsmuligheder. Qutb søgte efter en mere effektiv måde at modarbejde regimet på, men havde hidtil været begrænset af islams klokkeklare forbud mod drab på andre muslimer. Men da først han havde fået formuleret et teologisk grundlag, der gjorde det muligt for ham at dømme andre muslimer som vantro, havde han skabt en helt ny doktrin, hvis forståelse af jihad skulle vise sig at få blodige konsekvenser.

Uden for fængslet afviste Broderskabets ledelse godt nok Sayyid Qutbs tanker. Den Øverste Guide slog fast, at kun gud har ret til at dømme om en muslim er rettroende eller ej. Men blandt en lille del af Broderskabets medlemmer og supportere fik Qutb en høj status, som kun blev forstærket efter, at Gamal Abdel Nassers regime hængte ham i 1966. Det førte til dannelsen af de første militante udbrydergrupper - de såkaldte salafi-jihadister - og blandt Qutbs disciple var Ayman al-Zawahiri, som senere var med til at etablere al-Qaeda og i dag er organisationens leder.

Den forskellige tolkning af hellig krig er central for det ideologiske skel mellem Broderskabet og jihadisterne. Derfor er det af potentielt afgørende betydning, at nogle brødre nu har åbnet op for at udvide deres forståelse af hellig krig.

»Der et blevet sået et frø til et radikaliseret Muslimsk Broderskab«, siger Mokhtar Awad over telefonen fra Washington DC.

Ligesom Qutb har de nye ideologer i Broderskabet været nødt at begå lidt af et teologisk krumspring for at nå frem til den nye tolkning. I stedet for at dømme præsident Abdel Fattah el-Sisi og hans regime som vantro, betragter de dem som ‘ahl baghy’ - folk der skaber splid og myrder andre muslimer. De mener på den baggrund, at det ifølge islamisk lov er det korrekte at straffe dem med døden.

»Det er en teoretisk dans omkring spørgsmålet om de vantro og et forsøg på at forene Broderskabets lærdom med vold uden at åbne op for en ødelæggende sammenligning med salafi-jihadisme. For Egyptere, og faktisk også de fleste islamister, har et meget negativt syn på dem, som erklærer andre muslimer for vantro«, siger Mokhtar Awad.

 

IS fisker i rørte vande

Islamisk Stat gør alt hvad den kan for at udnytte situationen. Ekstremisterne kunne næppe have fået en større gave, end at mainstream-islamismens hovedorganisation er havnet i en eksistentiel krise samtidig med, at de selv har indtaget scenen og forsøger at være den globale, sorte bannerfører for islam.

På blot få år er alt vendt op og ned i den ideologiske kamp. Efter revolutionen i Egypten og Broderskabets sejre ved parlaments og præsidentvalget stod det stærkere end nogensinde før overfor de militante islamister i al-Qaeda. Demokratiet havde givet brødrene magten i et muslimsk land - noget som al-Qaeda aldrig havde opnået.

Nu er Broderskabet detroniseret, mens Islamisk Stat er vokset ud af al-Qaeda og har etableret et kalifat. IS refererer ofte til Broderskabets nederlag som et bevis på at deltagelse i de vantros værdslige aktiviteter såsom demonstrationer og politiske valg er nyttesløst.

»Broderskabet har forsinket kalifatets tilbagevenden med årtier ved at spilde enorme finansielle og menneskelige ressourcer på at forfølge en luftspejling«, har det eksempelvis lydt fra en af Islamisk Stats ideologer, Abu al-Mundhir al-Shanqiti.

IS fisker åbenlyst i rørte vande efter nye rekrutter. Men indtil videre ser de ikke ud til at have stor succes. Antallet af egyptere som formodes at kæmpe for Islamisk Stat er ret lavt set i forhold til, at landet er det mest folkerige i regionen. Ydermere vurderes det, at en stor del af de egyptiske IS-krigere ikke har en fortid i Broderskabet, men i andre islamistiske grupperinger.

At få brødre har ladet sig lokke af IS skyldes ifølge eksperter dels, at det ideologiske spring er meget stort, og dels at Broderskabet er mere end en politisk bevægelse. Det sociale aspekt af Broderskabet har historisk fyldt mere end det politiske, og organisationens struktur er bygget op omkring enheder, der på arabisk hedder ‘familie’. Brødrene er derfor tæt på at være lige så forbundne, som var de rent faktisk hinandens søskende. 

Alligevel vil Islamisk Stat ikke kunne undgå at påvirke Broderskabet på et tidspunkt, hvor dets medlemmer ivrigt diskuterer, hvilke metoder det er legitimt at tage i brug overfor regimet. 

»Det er klart, at det har en effekt, fordi de har succes og kan fremstille sig selv som dem, der forsvarer islam og bekæmper Sisis regime. Det gør det mere appellerende at gribe til vold«, siger ungdomslederen Mohamed, som selv omtaler IS med det nedladende, arabiske akronym ‘Daesh’.

 

Farlig glidebane

Indtil videre er det kun et lille mindretal i Broderskabet, som anerkender den nye tolkning af jihad. Disse brødre har dannet nye grupper med navne som ‘Revolutionær Afstraffelse’ og ‘Revolutionsgarden’, og har det seneste halvandet år udført op mod 200 angreb på politi og militær.

Det er sket i form af blandt andet snigmord, drive-by skyderier, vejsidebomber og bagholdsangreber på checkpoints. Langt fra alle angreb har dog været succesfulde. Nogle har ligefrem været amatøragtige. Og set i forhold til Islamisk Stats operationer i Egypten har de ført til lange færre mennesketab.

I årets første tre måneder er antallet af operationer dalet, og det er endnu usikkert, om de nye militante grupper vil få et reelt fodfæste.

»Det er stadig uklart hvad det vil ende med. Egyptisk islamisme går lige nu gennem en transformerende fase, som er mindst lige så betydelig og uforudsigelig som den, der resulterede i de første jihadistiske celler som endte med at blive til al-Qaeda«, siger Mokhtar Awad, eksperten i ekstremisme.

Det han frygter er, at Broderskabets nytolkning af jihad kan blive en glidebane, som over tid vil føre flere islamister i en mere voldelig retning. Han er allerede stødt på tekster, der legitimerer drab på eksempelvis dommere eller mediepersonligheder, som er medvirkende til drab på muslimer.

»Reservoiret af vrede, unge islamister, som vil være modtagelige overfor mere radikale ideer, vil kun blive større, hvis Broderskabet vedbliver med at indoktrinere tusinder af unge brødre med denne nye tolkning, og hvis regeringen samtidig fortsætter med dens ekstreme undertrykkelse af islamister. I så fald vil der ikke vedblive med at være et stort spring imellem om man erklærer Sisi og hans regering for undertrykkere eller for vantro«, siger Mokhtar Awad. 

Mange af de lederfigurer i Broderskabet, som ikke er blevet fængslet, tager offentligt afstand til de voldelige aktioner. Men ifølge ungdomslederen Mohamed er deres indflydelse begrænset.

»Det er vanskeligt for de selv samme mennesker, som har begået så mange fejl og dermed bragt os i denne situation, at belære os om, hvordan vi skal håndtere den«, siger Mohamed.

Han er modstander af, at brødrene griber til våben, men indrømmer, at der ikke for alvor er nogen, som forsøger at stoppe dem, som går egne veje.

»Der er ingen lige nu som har autoritet til at bremse en mand, hvis bedste ven er blevet dræbt og hvis far sidder i fængsel. Vi råder dem til ikke at gribe til våben, fordi det kan få store konsekvenser for resten af deres familier. Men vi kan ikke gøre mere«, siger Mohamed.

Mohameds fulde navn er Politiken bekendt.


FAKTA: Jihad - hvem må slås ihjel?

Traditionel islam: Hellig krig er ‘den mindre jihad’, som forpligter muslimer til fysisk at forsvare muslimske samfund, der kommer under angreb fra de vantro. ‘Den store jihad’ er en indre kamp for at holde sig på den rette vej gennem livet.

Det Muslimske Broderskab: Anser ligeledes hellig krig som værende forsvarskrig, hvor kun vantro er legitime mål. Lægger vægt på, at det er muslimske stater, der skal komme andre muslimer til undsætning, snarere end at individuelle muslimer skal gribe til våben.

Broderskabets væbnede fløj: Åbner op for hellig krig mod muslimske herskere, som undertrykker og dræber andre muslimer. Betragter dog ikke herskerne som vantro, og der skal være klare beviser for brug af vold, før at det kan retfærdiggøres at svare igen med vold.

Al-Qaeda: Ser det som en nødvendig del af jihad at føre offensive krige i et globalt forsvar af islam. Anser de fleste muslimer som vantro og betragter derfor drab på eksempelvis muslimske ledere som legitimt. Oprettelsen af et kalifat er et langsigtet mål, som forudsætter en retledning af verdens muslimer.

Islamisk Stat: Betragter alle, der ikke accepterer Islamisk Stats kalifat, som vantro og dermed legitime mål i den hellige krig. Sætter kampen for magt og kontrol med landområder over kampen for en udbredelse af ‘den sande islam’.

Publiceret i Dagbladet Politiken

 

 

 

 

 

Sisis sværeste valg venter stadig forude