Præsidentvalget var blot en formalitet, der skulle overstås for præsident Sisi. Det vigtigste for Egyptens fremtid bliver slaget om forfatningen, og her kan det blive afgørende, om omverdenen vil fortsat vil stille sig bag Sisi.
To timer før stemmeurnerne blev forseglet på den tredje og sidste valgdag var der pludselig en strøm af mennesker, der bevægede sig mod valgstederne i en forstad til Kairo.
Den store gruppe mænd og kvinder var kommet ud af et fattigt kvarter, hvor bygningerne står så tæt, at man kan hilse på genboen, hvis man rækker armen ud over balkonen. Når de på deres vej mødte nogen fra deres kvarter, råbte de til dem:
»Skynd jer hen og stemme. I kan få 50 pund for det ovre i klubben«.
Det egyptiske pund er faldet drastisk i værdi de seneste år, men man kan stadig godt købe ind til et godt måltid mad til hele familien for 50 pund, som i dag svarer til 20 kr. Den mulighed ville de fleste ikke gå glip af.
Mens fattige vælgere blev lokket med penge eller kasser med madvarer, blev andre tvunget af politiet eller truet af deres arbejdsgivere. I Nildeltaget lovede en guvernør, at byen med den højeste valgdeltagelse, ville få løst dets kloakproblemer.
Alle kneb blev brugt for at få folk til at deltage i et valg, der var afgjort på forhånd. Ifølge statsmedierne endte det med, at 41 procent af 60 millioner stemmeberettigede egyptere var forbi et valgsted. 92 procent stemte på den siddende præsident Abdel Fattah el-Sisi, mens hans modstander formåede at slutte på tredjepladsen ved et valg, hvor der kun var to kandidater.
Der var nemlig fem procent af egypterne – formentlig blandt de mange, som kun havde stemt ved tvang eller bestikkelse – der havde udfyldt deres stemmesedler ugyldigt, mens der kun var under tre procent, som havde sat kryds ved Moussa Mostafa Moussa.
Forfatning står i vejen
Der var aldrig nogen tvivl om, at præsident Sisi ville blive genvalgt. Han har sikret sig etablissementets støtte og har sørget for, at der ikke er skyggen af et alternativ til hans styre. En betydelig del af befolkningen ønsker, at han skal fortsætte som præsident, også selv om regimet måtte bruge særlige midler for rent faktisk at få dem til at stemme.
Men forude venter der en langt vanskeligere udfordring. Ifølge landets forfatning, som blev vedtaget ved en folkeafstemning før Sisi blev præsident, kan landets øverste leder kun sidde i to perioder af fire år.
Dermed står Sisi til i 2022 at skulle blive den første egyptiske leder, siden landet fik sin uafhængighed i 1952, som vil forlade magten uden at blive fjernet med magt, dræbt eller dø af naturlige årsager.
Blandt Sisis støtter i parlamentet og i medierne er der dog flere, som allerede har luftet ideen om at ændre forfatningen. Det burde på papiret kræve en ny folkeafstemning og vil formentlig resultere i en langt hårdere politisk kamp end Sisis genvalg.
Det skyldes dels, at der vil være en vis modstand internt i Sisis regime, hvor ikke alle dele af sikkerhedsapparatet ønsker, at Sisis klike i militæret skal konsolidere deres magt. Og dels at der selv blandt den del af befolkningen, som velvilligt har stemt på Sisi, er mange som mener, at dette børe blive den tidligere feltmarskals sidste præsidentperiode.
Enevælde uden udløbsdato
I de egyptiske medier blev præsidentvalget kaldt for en »demokratisk vielse«. Hvis Sisi får sin vilje med forfatningen, vil han og folket skulle leve sammen lige til deres dages ende.
Men der er uden tvivl mange egyptere, som vil opfatte dette som et tvangsægteskab, og denne form for parforhold har de ikke gode erfaringer med. Den splittede opposition til Sisi vil derfor have væsentligt nemmere ved at mobilisere modstand mod en forfatningsændring end ved at samle folket om en alternativ præsidentkandidat.
I dette spil vil det kunne få afgørende betydning, hvilken position omverdenen indtager. Hidtil har Sisi ikke for alvor været truet indenrigspolitisk, og det har gjort, at udlandet har haft begrænset indflydelse. Men i spørgsmålet om forfatning vil det internationale samfund i højere grad kunne blive tungen på vægtskålen.
»Den kommende strid om forfatningen kan give de egyptiske politiske aktører en vigtig mulighed for at mønstre en reel opposition til landets genopståede autokrati. Denne potentielle indsats kan blive bestyrket af klare signaler fra Egyptens protektorer og partnere, deriblandt USA og de vigtigste europæiske nationer, om at et hvert forsøgt på juridisk at stadfæste et enevælde uden udløbsdato vil blive set negativt på«, skriver Michael Wahid Hanna fra den amerikanske tænketank the Century Foundation.
Hidtil har både Vesten, Kina, Rusland og Golfen støttet Sisi med lån, investeringer og våben. I en urolig region ønsker de alle, at den arabiske verdens mest folkerige nation skal forblive stabil.
Men Sisi vil kun kunne fastholde magten ved brug af en nådesøs undertrykkelse, der øger risikoen for en ny eksplosion. Belært af det arabiske forår burde alle vide, at en autokratisk stabilitet er en falsk stabilitet.