Det egyptiske præsidentvalg er afgjort på forhånd. Alligevel vil mange egyptere gå til valgstederne i dag for at støtte op om Abdel Fattah el-Sisis genvalg.
Saoudi kom ud fra fængslet for fire måneder siden. Var det ikke, fordi en af hans medindsatte havde fransk pas, ville han formentlig sidde der endnu.
»De lod os kun gå, fordi det skabte en masse ballade i Frankrig, da Gamal døde«, fortæller Saoudi,
Han sidder under et mangotræ i landsbyen el-Gubba, hvor de fleste indbyggere tilhører det nubiske mindretal. Nilens strøm passerer sløvt forbi byen, som ligger klemt inde i et smalt grønt bælte mellem floden og den vidtstrakte ørken.
Aktivisten Gamal Sorour havde sukkersyge, men fængselsbetjente lod ham ikke få nogen behandling og en dag faldt han om i cellen med et diabetisk koma.
Gamal, Saoudi og 22 andre mænd var blevet anholdt efter, at de havde afholdt en fredelig protestaktion, hvor de gennem sang og musik krævede flere rettigheder til nubierne.
»Vi holder aldrig op med at kræve retfærdighed«, siger Saoudi, der arbejder i lokaladministrationen i el-Gubba.
Men selv om Saoudi er utilfreds med den nuværende regering, er han alligevel en af dem, som vil stemme på Abdel Fattah el-Sisi, når præsidentvalget i Egypten indledes i dag.
»Sisi er en god mand. Han forsøger at rydde op i det hele, men det er ikke nemt. Hele statsapparatet er gennemkorrumperet og inkompetent. Det så jeg tydeligt, da jeg var i fængsel«, siger Saoudi, som selv om han forsvarer præsidenten, ikke vil have sit fulde navn nævnt.
Et opgør med ligegyldighed
Der er ikke en snert af demokrati over præsidentvalget. Den eneste kandidat, der har fået lov at stille op imod Sisi, er en af hans egne støtter.
Men det åbenlyse valgteater overskygger, at der fortsat er en betydelig del af befolkningen, der oprigtigt bakker op om præsidenten. I nogle år efter revolutionen tillod egypterne sig at drømme, men i dag er mange meget mere pragmatiske.
»I det mindste er Egypten ikke endt op ligesom Syrien og Libyen«, siger Saoudi.
Det er et omkvæd, man hører igen og ingen fra folk på gaden. At nationen ikke er kollapset i en borgerkrig er en succes i sig selv.
Pragmatismen er dog ikke det samme som den apati, der var dominerende under Hosni Mubaraks 30-år lange regime. Selv om stabiliteten er vigtig og mange accepterer at betale en pris for den, forventer pragmatikerne også, at præsidenten skaber resultater.
»Vi kan ikke vende tilbage til Mubaraks dage, hvor det hele bare sejlede«, siger Saoudi.
For mænd som Sauodi repræsenterer Sisi et opgør med den ligegyldighed og løgnagtighed, som de forbinder med Hosni Mubarak og hans indflydelsesrige sønner.
Sisi er en disciplineret mand, der kan finde på at holde regeringsmøder kl. 7 om morgenen, og som igen og igen forlanger af folket, at det skal arbejdere hårdere. Han tøver ikke med at sige, at leveforholdene i landet ikke er gode nok, og den ærlighed vinder han mange point på.
»Sisi forsøget at skabe resultater, og vi kan alle se dem. Tag bare den solcellepark, der er ved at blive lavet her i nærheden«, siger Saoudi med reference til et af Sisi projekter, som efter planen skal blive til verdens største solcellepark.
Præsidentens unge teknokrater
Den seneste meningsmåling, der kunne give en indikation af præsident Sisi reelle popularitet, stammer tilbage fra oktober 2016. Her sagde 68 procent, at de var tilfredse med præsidentens indsats. Det var et fald på over 20 procent i forhold til den forrige måling, og siden da er det egyptiske meningsmålingsinstitut, Baseera, holdt op med at måle befolkningens tilfredshed.
Formentlig er Sisis popularitet dalet yderligere siden 2016. Præsidenten har gennemført en række økonomiske reformer, som især har gjort livet sværere for den fjerdedel af befolkningen, som i forvejen lever under FN’s fattigdomsgrænse. Det antages derfor, at utilfredsheden er størst blandt underklassen og blandt de politisk aktive unge.
Men det er ikke alle revolutionens unge, som er imod præsidenten. Amr Seda er en 30-årig lektor, som har været en del af et lederskabsprogram for unge, som Sisi har etableret for at uddanne en ny generation af teknokrater, der er både kompetente og loyale overfor ham. Han har nemlig ikke meget tillid til de teknokrater, han har overtaget fra Mubaraks korrumperede statsapparat.
»Vi har aldrig før i Egypten oplevet, at magtapparatet forsøger at inkludere os unge, og at det har fokus på vores kompetencer. Det ville aldrig være sket i Mubaraks tid. Derfor er vi nødt til at gribe den mulighed«, siger Amr Seda, som har læst sin kandidatgrad i England, og i dag underviser i management på det Britiske Universitet i Kairo.
Amr Seda deltog i oprøret mod Mubarak i 2011, men mener i dag, at kampen for forandring ikke står i gaderne, men skal kæmpes indefra.
Hans far har arbejdet som læge i det egyptiske militær og igennem lederskabsprogrammet har han haft mange lange samtaler med militærets mænd. Han kender derfor deres mentalitet - både for det positive og det negative.
»Jeg tvivler ikke på deres intentioner. De er ikke ved magten for at tjene deres egne interesser. En hær som har kæmpet i krige har en patriotisme, som driver dem«, siger Amr Seda, som har tænkt sig at stemme på præsident Sisi.
Men militærets mænd er også konservative og forventer respekt, især fra dem som er yngre. Derfor kan der være en dyb kløft mellem de idealistiske unge og generalerne.
»Det er ligesom den berømte scene i filmen ‘Et spørgsmål om ære’«, siger Amr.
I scenen opstår der et stort skænderi mellem den unge idealistiske advokat spillet af Tom Cruise og den ældre general spillet af Jack Nicholsen. Advokaten forlanger at høre sandheden, hvorpå generalen råber ad ham: »Du kan ikke håndtere sandheden«.
»Vi er nødt til at forholde os til den realitet, at vi ikke kan klare os uden generalerne. Så hvis man vil skabe forandringer, er man nødt til at vinde deres tillid og vide, hvordan man skal tale til dem. Hvis man forbander dem, opnår man intet«, siger Amr Seda.
Vil opdrage dine børnebørn
Tilbage i landsbyen el-Qubba har skolelæreren Yahia slået sig ned i en stol ved siden af Saoudi.
Yahia har ikke nogen tiltro til præsident Sisi og tilhører den del af befolkningen, som finder tryghed i den velkendte apati og ikke kunne drømme om stemme ved valget.
Yahia tror, at Sisi kommer til at slå langt hårdere ned på nubierne og deres kamp for rettigheder. Men lige nu har hæren for travlt med at bekæmpe Islamisk Stat på Sinai-halvøen.
»Vi har fået en time-out. Men så snart, de er færdige på Sinai, bliver det vores tur«, siger Yahia.
»Sikke noget vrøvl. Du skulle tage at bruge dine kræfter på at opdrage dine børn i stedet«, siger Saoudi.
»Nåååh, gør Sisi da ikke det for mig? Det troede jeg ellers«, svarer Yahia spydigt.
»Det kan du tro, han gør. Han kommer til både at opdrage dine børn og dine børnebørn«, siger Saoudi.
Publiceret i Dagbladet Politiken
