100 syriske flygtninge i Danmark har fået afslag på asyl i Flygtningenævnet, som mener, at det er sikkert for dem at vende tilbage til Damaskus-området. Men i flere af sagerne baserer nævnet sig på to rapporter, hvor flere af de kilder, der har bidraget med oplysninger, undsiger nævnets konklusioner. Eksperter i asylret vurderer, at mange af afgørelserne er truffet på et utilstrækkeligt grundlag, og at sagerne bør tages op igen.
Det var det store maskineri, udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) satte i gang, da han i juni 2020 besluttede at fremskynde revurderingen af op mod 900 syriske flygtninges opholdstilladelser. Ministeren traf sin beslutning, efter at Flygtningenævnet kort forinden for første gang havde nægtet at forlænge syriske flygtninges opholdstilladelse i Danmark i fem sager.
Udlændingestyrelsen gik således på opfordring fra Tesfaye i gang med at vurdere, om hundredvis af flygtninge fortsat skulle have opholdstilladelse i Danmark. De sager, hvor styrelsen gav afslag, gik videre til Flygtningenævnet, som er de danske asylmyndigheders højeste instans.
Dengang da sagerne begyndte at lande på Flygtningenævnets bord i dets grå bygning i Adelgade i det indre København, var meget få flygtninge vendt tilbage til Syrien, og der fandtes kun sparsom viden om dem, der faktisk gjorde. Ikke desto mindre skulle nævnet i hver enkelt af de over 200 sager vurdere, hvordan den pågældende flygtning ville blive behandlet ved en tilbagevenden til Syrien. Flygtningenævnet skulle populært sagt forsøge at forudse, hvordan et af de mest brutale og utilregnelige regimer vil tage imod flygtninge, der rejser hjem.
I løbet af de seneste to år har nævnet vurderet, at 100 syrere trygt kan vende hjem og har derfor givet dem et endeligt afslag.
Centralt for mange af sagerne er, at de pågældende flygtninge er i familie med personer, der ikke har villet tjene som soldat i præsident Bashar al-Assads hær. Flygtningene mener derfor, de vil blive straffet for deres slægtnings handling ved en tilbagevenden.
Men det har Flygtningenævnet afvist i samtlige disse sager. Og den vurdering møder nu skarp kritik.
Gennem de seneste måneder har Information nærstuderet nævnets afslag på asyl for at finde frem til, hvilket grundlag det bygger afgørelserne på. Gennemgangen viser, at der både er problemer med to danske rapporter fra Udlændingestyrelsen, som omhandler militærtjeneste, og med Flygtningenævnets brug af rapporterne. Flere af de kilder, som har bidraget med oplysninger til rapporterne, undsiger således de konklusioner, som nævnet træffer ud fra deres udtalelser.
Problemerne er så store, at fire eksperter i udlændingeret vurderer, at nævnet bør genbehandle de relevante sager.
»Afgørelserne ser ud til at være truffet på et mangelfuldt grundlag. Det skaber tvivl om, hvorvidt der i hver enkelt sag er tilstrækkelig basis for at nægte asyl. Derfor bør udlændingemyndighederne genoptage sagerne og vurdere dem i lyset af samtlige relevante oplysninger,« siger Louise Halleskov, der er lektor på Juridisk Institut ved Aarhus Universitet og tidligere medlem af Flygtningenævnet.
