Selve det forhold, at asylansøgere er flygtet fra det syriske regime, betyder ikke i sig selv, at de risikerer overgreb ved en tilbagevenden, vurderer Flygtningenævnet. Informations undersøgelse viser, at der er begrænset og tvivlsom dokumentation bag den påstand.
Når syriske flygtninge sidder foran Flygtningenævnet og skal forklare, hvorfor de frygter at vende hjem, kommer mange af dem med en simpel forklaring. Alene fordi de flygtede fra deres hjemland under konflikten og søgte beskyttelse i udlandet, risikerer de at blive forfulgt af det syriske regime.
I referaterne af nævnets afgørelser lyder det eksempelvis sådan her:
»Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive tilbageholdt, idet han er udrejst af Syrien og dermed betragtes som en forræder af de syriske myndigheder.«
Det argument, mener nævnet dog ikke, at der er hold i. De sidste to år har det således været praksis i nævnet at afvise, at flugten fra Syrien i sig selv kan være årsag til, at en syrisk flygtning bliver udsat for overgreb ved tilbagevenden.
Indtil videre har Flygtningenævnet nægtet asyl til godt 100 syrere fra Damaskus, der har mistet deres midlertidige beskyttelsesstatus.
Information har gennem de sidste måneder nærstuderet nævnets afslag på asyl for at finde frem til, hvilket grundlag de bygger på. Den første del af undersøgelsen blev bragt i november og viste, at der ifølge eksperter i udlændingeret ikke var et tilstrækkeligt grundlag for nævnets afvisning af, at familiemedlemmer til militærnægtere og desertører risikerer forfølgelse i deres hjemland.
Dette er den anden del af undersøgelsen, som fokuserer på et argument, der har betydning for alle de sager om syrere fra Damaskus, som kommer for nævnet. Og det viser sig, at der kun er tyndt og tvivlsomt belæg for dette argument.
