Sange, malerier og skuespil er en vigtig del af de mange protestbevægelser, der i disse år går på gaden verden over. Men hvad er det, der gør kunsten til så stærkt et våben? Koncentrat har besøgt kunstnere i Sudan og Libanon for at finde svar.
Det seneste år har stået i protesternes tegn. På tværs af kloden fra Chile til Sudan går folk på gaderne i et omfang, der ikke er set lignende i nyere tid. Det er især de unge, som gør oprør. I nogle lande har dårlige økonomiske forhold skabt protesterne, og givet demonstranterne et mål om at få væltet de nuværende magthavere. Andre steder kæmper folk for at forsvare deres rettigheder eller forlange, at politikerne gør mere for at bremse klimaforandringerne.
Hvor forskellige demonstranternes krav end er, har de noget helt grundlæggende til fælles. De bruger alle kunsten til at udtrykke deres frustrationer og illustrere deres håb om en bedre fremtid. Gaderne har ikke blot været fulde af store menneskemasser, men også af sange, digte, vægmalerier, skuespil og performances.
I denne artikel er jeg rejst til Sudan i Afrika og til Libanon i Mellemøsten. I Sudan lykkedes det i 2019 befolkningen ved hjælp af strejker og demonstrationer at vælte militærdiktaturet. Landet er lige nu i en overgangsperiode på vej mod demokrati. I Libanons hovedstad, Beirut, går tusindvis af unge på gaden for at få et mere retfærdigt og mindre korrupt samfund.
Jeg er i Sudan og Libanon for at blive klogere på, hvilken rolle kunsten spiller i protestbevægelsernes kamp for en bedre verden.
Det er ikke noget nyt, at en folkelig opstand også medfører et udbrud af kunst. Men den teknologiske udvikling gør, at kunsten i dag bliver endnu mere fremtrædende, siger den sudanesiske maler Galal Yousif.
»Sudans revolution var billedets revolution. Blot et enkelt foto eller en enkelt video kunne få tusinder på gaderne. Vores generation forstår billedets vigtighed, fordi alle er på de sociale medier og alle har en smartphone med et kamera. Alle er derfor blevet fotografer,« siger Galal Yousif. Jeg besøger ham i hans atelier i Sudans hovedstad, Khartoum.
»De sociale medier giver kunsten et stort vindue. Den kan blive spredt til mange mennesker på ingen tid. Ikke bare i Sudan, men i hele verden. Mine vægmalerier er blevet set af folk over hele kloden,« siger han.
