Sudans protestbevægelse imponerede hele verden med dens ikke-voldelige oprør. Nu står den med en tung arv fra et af de mest voldelige og korrumperede regimer. Går det galt, bliver prisen høj.
Abbas al-Kheir er stadig hurtig på fødderne. Det er blevet en vane. Hans høje, spinkle krop glider gennem Khartoums travle gader, som stod ingen i vejen for ham, mens hans ven Yasin hele tiden er ved at ramle ind i nogen og hurtigt sakker bagud.
Abbas’ gulnede jakke forsvinder i virvaret af mennesker, minibusser og gadesælgere, men dukker lidt efter op igen fra en uventet vinkel.
»Hvor bliver I af«, spørger han utålmodigt.
Der er ikke længere nogen i hælene på den 26-årige aktivists sorte og altid nypudsede lædersko. Han behøver ikke længere smutte hurtigt om hjørnet eller være klar til at hoppe på en bus i sidste øjeblik, så manden i hans skygge må give op. Men det er som om disse bevægelser har sat sig i hans krop.
»Han har kun ét gear«, siger Yasin og trækker opgivende på skuldrene.
Abbas al-Kheir er egentlig under uddannelse indenfor skovbrug. Den viden var det meningen han skulle anvende i de grønne bjerge i Darfur-provinsen, hvor han stammer fra. Men studierne i hovedstaden Khartoum førte ham i stedet ind i den politiske aktivisme og gav ham en universitetsgrad i at modarbejde et diktatorisk regime.
Det lykkedes ham ikke altid at være et skridt foran hans forfølgere. Derfor er mange af hans nærmeste venner mænd, han har mødt i fængselsceller. Derfor har han flere grimme ar i ryggen, fra da han blev overfaldet og stukket med en kniv.
Men på blot et år er alt forandret, også selv om Abbas al-Kheirs krop endnu ikke har vænnet sig til det. Fra at være en studenteraktivist fra en af de mest undertrykte befolkningsgrupper er han i dag dybt involveret i udformningen af et nyt Sudan og er blevet tilbudt en plads i parlamentet.
»Selv ikke i min vildeste fantasi havde jeg troet, det her kunne ske en dag«, fortæller Abbas al-Kheir, som har opgivet studierne for at dedikere sig til det politiske arbejde.
»Vi får kun denne ene chance. Historien er ikke så nådig, at den giver dig en ny, hvis du mislykkes. De næste år bliver altafgørende for Sudan«.
