I alfonsernes have er der kun plads til én holdning
Det egyptiske regime lægger et historisk pres på medierne. Også på deres personlige facebooksider skal de egyptiske journalister passe på, hvad de skriver.
Khaled Salah er ikke kendt for at lægge fingrene imellem. Som chefredaktør for Egyptens mest læste avis, Youm7, er det ham, der skal forsvare bladets mange kontroversielle historier om alt fra ’negerbander’ til kritiske artikler om den tyske tv-station Deutsche Welle under overskriften ’Hitlers favoritmedie i 2017’.
Alligevel fik Khaled Salah avisens journalister til at måbe, da han en varm sommerdag i juli bad dem samles i redaktionslokalet.
»Denne avis er alfonsernes have«, begyndte han med bramfrit at konstatere ifølge flere af de tilstedeværende journalister.
»Ja, vi er alfonser, og avisens stabilitet er gevinsten for vores rufferi«, fortsatte han.
Alle i lokalet viste godt, hvad han mente med ’stabilitet’: At avisen vil udkomme hver dag uden at få problemer med myndighederne.
Derefter kom redaktøren med den advarsel, som tydeligvis var hele formålet med hans tale:
»Den, der spiser af alfonsernes have, bør ikke på cafeerne udgive sig for at være en frihedskæmper«.
Blandt journalisterne stod Medhat Safwat, en 32-årig kulturskribent og redaktionssekretær. Han var overbevist om, at redaktørens irettesættelse var rettet mod en bestemt kollega, som havde skrevet en kritisk artikel om en parlamentariker uden at have konsulteret sine redaktører.
Youm7 – som betyder den syvende dag – er lidt som en regeringsvenlig udgave af Ekstra Bladet. Hvor den som oftest taler det egyptiske regime efter munden i politiske spørgsmål, er den mere end villig til at være den uartige dreng i klassen, hvad angår andre ømtålelige emner i samfundet.
Netop derfor har Medhat Safwat på Youm7 kunnet skrive en artikelserie om religiøse tabuer i Egypten.
Ved siden af arbejdet er den 32-årige journalist ved at skrive en ph.d. om lighederne mellem den fundamentalistiske strømning blandt Egyptens muslimske salafister og landets ortodokse kristne. Den viden har han på Youm7 anvendt til at konfrontere fundamentalisterne fra begge religiøse retninger med deres egne teologiske selvmodsigelser.
Reaktionerne fra religiøse ledere og almindelige egyptere har været hård. Men hele vejen har chefredaktør Khaled Salah forsvaret Medhat Safwat og hyldet ham for hans arbejde.
Da han denne dag var indkaldt til møde med chefredaktøren, var Medhat Safwats forventning derfor en forfremmelse. Men i stedet fandt han ud at, at det var ham, som redaktøren anklagede for at være en caféfrihedskæmper.
»Kan ikke åbne siden«
Egypten er de seneste år klatret gevaldigt op ad ranglisten over lande i verden, hvor pressefriheden er indskrænket.
Den tidligere præsident Hosni Mubarak fulgte gennem årtier en devise om, at det var gunstigt for hans magtposition, at der fandtes ventiler i medierne, som folkets frustrationer kunne lukkes ud igennem. Derfor havde især den skrevne presse en vis grad af frihed.
Den nuværende egyptiske præsident, Abdel Fattah el-Sisi, synes derimod fast besluttet på at sætte prop i alle åndehuller.
Siden maj er regimet begyndt at blokere adgangen til en lang række uafhængige onlinemedier og organisationers hjemmesider. Det er en hidtil uhørt form for åbenlys censur, som regimet stadig den dag i dag ikke officielt vil kommentere, selv om antallet af blokerede hjemmesider bliver ved med at vokse og nu er nået op på i alt 405.
Den seneste tilføjelse er Human Rights Watchs hjemmeside. Menneskerettighedsorganisationen offentliggjorde i sidste uge en rapport, der dokumenterer omfattende tortur i de egyptiske fængsler, og straks derefter blev egypterne mødt med beskeden »kan ikke åbne siden«, når de forsøgte at finde rapporten på internettet.
En karikaturtegning fra den egyptiske avis al-Masry al-Youm, som er en af få medier, hvor der fortsat er lidt plads til kritik. På forsiden af avisen står der: »Egypten oplever den lyseste tid for demokrati og frihed«. Katten, betjenten og torturofret, der hænger og dingler fra loftet, udbryder alle: »Virkelig?«. Tegning: Doaa el-Adl
Regimet følger med på Facebook
Over for de gamle etablerede medier som Youm7 er taktikken anderledes. Her lægges der pres på ejere og chefredaktører.
»Regimet holder intenst øje med os«, sagde Khaled Salah til Medhat Safwat, da han havde sat sig til rette på chefredaktørens kontor ved det planlagte møde.
»De ser, hvad vi journalister skriver på de sociale medier«, sagde redaktøren og hev en bunke papirer frem. Det var udskrifter fra Medhats personlige facebookside.
»Og de ved, at du har skrevet under på en erklæring imod overdragelsen af Tiran og Sanafir«, fortsatte han og pegede på en liste med 30 navne.
Det varmeste politiske tema i Egypten det seneste år har været præsidentens beslutning om at overdrage to ubeboede øer i Det Røde Hav – Tiran og Sanafir – til Saudi-Arabien.
Det er et spørgsmål af relativt begrænset sikkerhedsmæssig og økonomisk betydning, men til gengæld er det fuld af politisk symbolik. For mange egyptere er det ydmygende, at præsidenten har ladet sig presse af saudierne til at overgive territorium til gengæld for fortsat økonomisk støtte fra kongedømmet.
Medhat Safwat har på sin facebookside givet tydeligt udtryk for sin holdning til spørgsmålet, og han var blandt 1.600 journalister, der skrev under på en erklæring imod præsidentens beslutning. 30 af dem var fra Youm7.
»Men hvad har mine personlige holdninger at gøre med mit arbejde her på avisen«, spurgte Medhat Safwat undrende.
Ifølge Medhat Safwat kender redaktøren udmærket hans politiske standpunkt. Det er årsagen til, at det ikke er en journalist som ham, der bliver sat til at skrive de propagandistiske historier, der oftest er at finde på forsiden.
Mange journalister på bladet er imod den redaktionelle linje, men har ikke førhen været nødsaget til at skulle skjule deres meninger.
»Jeg er underlagt et meget hårdt pres ovenfra, Medhat. Når du skriver, som du gør på Facebook, lægger du mig på asfalten foran kampvognen«, svarede Khaled Salah med en symbolsk henvisning til ugens måske mest omdiskuterede video.
På Sinaihalvøen kæmper den egyptiske hær for at nedkæmpe en lokal gruppe militante jihadister, og i den pågældende uge udsendte militæret en video, hvor man ser en kampvogn, der kører hen over en bil og kvaser den. Angiveligt var føreren af bilen en selvmordsbomber,
»De forlanger, at jeg fyrer dig«, sagde chefredaktøren.
Et styre uden selvtillid
Politiken har ikke kunnet få Khaled Salah i tale, men redaktøren har i pressen afvist Medhat Safwats udlægning af mødet. Men adskillige af Medhat Safwats kolleger siger, at de fik samme besked.
I alt 19 journalister fra Youm7 fik i juli valget mellem at forlade deres job eller acceptere et års ulønnet ferie. I de to måneder, der er gået siden, har Medhat Safwat sammen med to kolleger fået skabt både lokal og international opmærksomhed om sagen, hvilket har fået avisen til at genansætte 16 af dem.
Men over for de tre mest rebelske journalister har avisen ikke trukket i land. Tværtimod har Youm7 beskyldt Medhat Safwat og hans to kolleger for at være involveret i en »skandaløs konspiration«, der involverer den militante libanesiske bevægelse Hizbollah
Og en avis, der har samme ejer som Youm7, hævdede for nylig i en artikel, at journalisterne står i ledtog med det bandlyste Muslimske Broderskab.
Uanset hvor groteske anklagerne er, er de potentielt farlige, da de kan udgøre grundlaget for en retssag.
»De forsøger at statuere et eksempel med os og skræmme andre journalister. Det er helt tydeligt, at der kun er plads til én holdning i det egyptiske samfund i dag«, siger Medhat Safwat.
»Regimet lider stadig af skræk for revolutionen. Det har ikke den selvtillid, som det havde i Mubaraks dage. Et stærkt regime ville aldrig frygte et facebookindlæg«.
