Rigspolitiet har løsladt de sudanske asylansøgere, som Udlændingeministeriet ville tvangshjemsende til et land i oprør. Det vil nu være op til en ny regering, om samarbejdet med Sudan skal genoptages.
Da Nazeer Hamdan blev løsladt fra fængslet i Ellebæk og igen kunne tænde for hans mobiltelefon efter tre måneders detention, var det første han gjorde at ringe til familien i Sudan.
»Jeg var meget bekymret. Jeg anede ikke, hvad der var sket med dem midt under oprøret«, fortæller den afviste asylansøger over telefonen.
»Desværre kunne de fortælle mig, at min fætter var blevet dræbt, da militserne gik til angreb på demonstrationerne«.
Nazeer Hamdan er fra Darfur-provinsen, hvor der ligesom i resten af landet har været store protester imod militærregimet. For godt to uger siden blev demonstrationerne ryddet med rå brutalitet af de samme paramilitære militser, som tidligere har stået bag folkedrabet i Darfur.
Militsens leder er det mest magtfulde medlem af den militærjunta, som i midten af april fjernede diktatoren Omar al-Bashir fra præsidentpaladset og tog kontrollen med landet. Samme dag som kuppet fandt sted, skulle Nazeer Hamdan sammen med tre andre sudanske flygtninge være tvangshjemsendt, men rejsen blev aflyst af Rigspolitiet.
De danske myndigheder vedblev dog med at forsøge at få gennemført hjemsendelsen. En rådgiver fra Udenrigsministeriet blev sendt til Sudan for at undersøge mulighederne, og asylansøgerne forblev indespærret i det såkaldte Udlændingecenter hos kriminalforsorgen i Ellebæk.
Men nu har Rigspolitiet helt opgivet af gennemføre hjemsendelsen. Sudaneserne er blevet løsladt kort forud for et retsmøde, hvor en advokat havde bedt myndighederne forholde sig til den aktuelle situation i Sudan.
Rigspolitiet har ikke villet give Politiken en forklaring på, hvad der ligger til grund for løsladelsen. Den afgørende forhindring har dog hidtil været, at Rigspolitiet frygtede for sikkerheden for de betjente, der skulle eskortere flygtningene til lufthavnen i hovedstaden Khartoum. Siden det aflyste forsøg på hjemsendelse i april er situationen i Sudan blevet yderligere usikker og ustabil.
EU skærper tonen
Det er nu op til en ny dansk regering, om den ønsker at fortsætte samarbejdet med de sudanske myndigheder og dermed landets militærjunta.
Sudan har i årevis nægtet at tage imod tvangshjemsendte asylansøgere, men i begyndelsen af dette år lykkedes det Udlændinge- og Integrationsministeriet at indgå en aftale med regimet, mens Omar al-Bashir endnu var ved magten. Efter hans afsættelse forsøgte de danske myndigheder at bevare, hvad det selv kaldte for et »konstruktivt samarbejde« med Sudan.
På europæisk plan har EU’s ministerråd for første gang lagt klar afstand til juntaen og lagt dets vægt bag protestbevægelsen.
»Et overgangsstyre anført af civile er den eneste partner, som de EU-sudanske relationer kan blive normaliseret med. Når Sudan begiver sig ud på en overgang til et civilt styre, ser EU frem til at støtte landet med at tackle dets sociale, økonomiske og politiske udfordringer«, udtalte ministerrådet i denne uge.
EU indledte i 2015 et samarbejde med Sudan om bekæmpelse af menneskesmugling og bremsning af migration. Det er også dette samarbejde, som muliggjorde, at flere lande kunne begynde at tvangshjemsende afviste sudanske asylansøgere.
Indtil for nylig var EU væsentlig mere tilbageholdende i dets kritik af militærregimet i Sudan end USA og enkelte europæiske nationer såsom Storbritannien. Men nu kalder ministerrådet det demokratisksindede oprør for en »historisk mulighed« og »fordømmer på det kraftigste« overgrebene på de fredelige demonstranter.
SF og De Radikale har allerede meldt ud, at de ikke vil bakke op om et fortsat dansk samarbejde med militærregimet om tvangshjemsendelser.