Først var han ikke mere end et ‘reservehjul’, men så blev han Egyptens første demokratisk valgte præsident. Nu bliver Mohamed Morsi efter hans død midt under en retssag forsøgt skrevet helt ud af historien, og et magtesløst Broderskab kan kun se på.
Egyptiske nyhedschefer modtog mandag aften en besked over tjenesten WhatsApp. Den var på 42 ord.
Beskeden kom fra efterretningstjenesten og angik ekspræsident Mohamed Morsi. Nogle timer tidligere var han faldet om efter at have holdt en forarget enetale i en af de mange retssager imod ham. De sygdomsproblemer han længe havde beklaget sig over, men aldrig fik nogen behandling for i fængslet, kunne tilsyneladende ikke holde til indignationen.
Mens Mohamed Morsis forgænger, den 91-årige ekspræsident Hosni Mubarak, stadig er i live efter otte års fængsling og komfortabel husarrest, døde den 67-årige ingeniør efter seks års fængsling under forhold, som længe havde truet med at tage livet af ham.
Morsi blev lidt ved et tilfælde en af hovedkaraktererne i det dramatiske egyptiske oprør, som endte i en modrevolution. Hans tilhængere fra det Muslimske Broderskab græd af glæde, da han blev valgt som præsident i 2012, og hans modstandere fordømte ham i enorme demonstrationer et år senere. Militæret greb chancen og fjernede ham fra magten, og nu forsøger de helt at fjerne ham fra historieskrivningen.
Efterretningstjenesten instruerede nyhedsmedierne til at omtale Morsis død med de samme 42 ord, der blot fortalte, at en borger ved navn Mohamed Morsi al-Ayat var død under en retssag om landsforræderi. Hans fortid blev slet ikke nævnt. Det afslørede det eneste frie medie og et af de få tilbageværende levn fra ungdomsoprøret, netavisen Mada Masr.
I den største statslige avis, al-Ahram blev de 42 ord gemt langt inde i avisens sektion for kriminalitet og ulykker. Forsiden derimod var afsat til den lidet opsigtsvækkende historie om præsident Abdel Fattah el-Sisis møde med statslederen for Hviderusland.
Sikkerhedsapparatets greb om medierne er blevet så stramt, at propagandaen jævnligt træder frem helt åbenlyst. Dette kom til udtryk på ganske komisk vis, da en tv-vært læste de 42 ord om Morsis død op og til slut kom til at medtage de fem ord, som mange smartphones automatisk indsætter efter en besked:
»Og dokumenterne vil blive sendt til de involverede myndigheder«, læste nyhedsværten op og fortsatte: »Sendt fra en Samsung telefon«.
Godmodig broder med stive briller
Det er dog ikke kun på grund af militærregimets propaganda, at Mohamed Morsis eftermæle er omstridt. Det Muslimske Broderskabs præsident delte vandene lige fra han blev valgt efter landets første frie og demokratiske præsidentvalg med den mindst mulige margin, 51 procent af stemmerne.
Forsøgte Morsi at islamisere Egypten, eller var han tværtimod et eksempel på, at islamister godt kan være demokrater? Var det ham, som var hovedansvarlig for, at oprøret endte i en modrevolution, eller var han et forsvarsløst offer for et militærkup?
Mohamed Morsi skulle egentlig slet ikke have stillet op. Han blev kaldt Broderskabets ’reservehjul’, og hans navn kom kun på stemmesedlerne, fordi militæret fandt en måde juridisk at spænde ben for Broderskabets stærkeste karakter, rigmanden Khairat al-Shater.
I stedet blev det den langt mere anonyme ingeniør og professor, som blev den første egypter uden militærbaggrund, der flyttede ind i præsidentpaladset. Demokratiet sluttede dog så snart valget var ovre. Morsi sad med den næsten umulige opgave at skulle styre et gennemkorrumperet og autokratisk magtapparat, der foragtede Broderskabet mere end noget andet.
Den godmodige broder med de stive ideologiske briller, formet af flere fængselsophold, skulle spille sine kort optimalt i det autokratiske magtspil, hvis han skulle undgå at blive væltet. Men han viste sig at være endnu mere en amatør, end nogen havde forestillet sig. Til tider virkede han som en from broder, der havde forvildet sig ind i pigernes omklædningsrum og ikke vidste, hvordan han skulle agere.
Morsi troede han kunne sikre sig militæret og sikkerhedstjenestens opbakning ved at promovere to relativt ukendte mænd til posterne som forsvars- og indenrigsminister. Frem for at konfrontere de tidligere magthavere søgte han at lave en pagt med dem, samtidig med at han stødte alle de revolutionære grupper og partier fra sig og endda beordrede politiet til at angribe deres demonstrationer.
Men allerede efter et år ved magten fandt Mohamed Morsi ud af, at han havde lagt grundlaget for hans egen undergang. Forsvarsministeren Abdel Fattah al-Sisi udnyttede store demonstrationer til at tage magten fra Morsi, og indenrigsminister Mohamed Ibrahim lod sikkerhedstjenestens detroniserede stormtropper tage deres hævn for revolutionen og slap dem løs på Broderskabets medlemmer.
Kun ideologien lever videre
Mohamed Morsis fejltrin ikke bare kostede ham magten, hans frihed og i sidste ende hans liv. Det kostede Det Muslimske Broderskab det meste af den stærke organisation, som det møjsommeligt havde opbygget gennem mere end 80 år, og som var årsagen til, at det blev den store vinder ved de første frie valg.
Nogle lederfigurer fra Broderskabets diaspora forsøgte at opfordre til protester efter Morsis død. Men intet fandt sted, og realiteten er, at seks års arreststationer, drab og tortur har fragmenteret og lammet Broderskabet.
»For os var Morsi stadig den folkevalgte, legitime leder af Egypten. Men enhver aktion vil i dag være det rene selvmord«, skriver en mellemleder i Broderskabet via den krypterede chattjeneste Telegram. Politiken har jævnligt været i kontakt med ham siden 2013, men kan ikke nævne hans navn af hensyn til hans sikkerhed.
»Som organisation opererer vi på et minimum. Det er kun ideologien, som lever videre. Den kan de aldrig tage fra os«, skriver han, men indrømmer, at han på et personligt plan har opgivet håbet om at skabe sig en fremtid i Egypten.
»Jeg klarer mig lige akkurat rent økonomisk. Men mentalt er jeg død. Hvis jeg får chancen, vil jeg forlade landet«.
Publiceret i Dagbladet Politiken