Betjente fra det brutale sudanesiske sikkerhedsapparat har været i Danmark og tale med afviste asylansøgere. Fire af asylansøgerne bliver nu forsøgt tvangshjemsendt til et land i oprør.
Midt under revolutionen i Sudan samarbejder Danmark med regimets sikkerhedsapparat om at tvangshjemsende en lille gruppe sudanesiske asylansøgere. På tirsdag rejser en sikkerhedsrådgiver fra Udenrigsministeriet til Sudans hovedstad, Khartoum, for at holde møder, der kan afgøre asylansøgernes skæbne.
Samarbejdet blev indledt i al stilhed, mens landet endnu blev ledt af den berygtede diktator Omar al-Bashir, som er efterlyst af Den Internationale Straffedomstol i Haag for folkemordet i Darfur. Ifølge Politikens oplysninger tog Danmark i marts imod en oberst og en oberstløjtnant fra det sudanesiske sikkerhedsapparat, som i Udlændingecenter Nordsjælland fik mulighed for at tale med ti afviste asylansøgere, som Danmark ønsker at tvangshjemsende.
De to betjente udarbejdede umiddelbart derefter indrejsepapirer til fire af asylansøgerne, og 10. april skulle de efter planen have været tvangshjemsendt. Men Rigspolitiet aflyste udsendelsen. På grund af de store demonstrationer i Sudan frygtede politiet for sikkerheden for de betjente, som skulle ledsage sudaneserne.
»Det blev vurderet, at det ikke ville være sikkert for det danske politi at lande i Sudan«, fremgår det af retsdokumenter, som Politiken har fået aktindsigt i.
De fire asylansøgere skulle efter planen være ankommet i hovedstaden Khartoum præcis samme morgen, som militæret annoncerede, at det havde arresteret præsidenten, Omar al-Bashir.
»Konstruktivt samarbejde«
Det er nu en militærjunta, som har overtaget magten, mens de store protester og kravene om demokrati fortsat giver genlyd i Sudans gader. Demonstranterne anmoder det internationale samfund om at stille sig bag folkets krav om, at militæret skal overgive magten til et civilt overgangsråd.
Situationen er ifølge eksperter stærkt anspændt, og der er frygt for, at revolutionen kan udløse en borgerkrig, som det skete i Yemen og Syrien.
De danske myndigheder forsøger det til trods at bevare dets med egne ord »konstruktive samarbejde« med Sudan. Ifølge retsdokumenterne forventer Rigspolitiet, at tvangshjemsendelsen vil kunne gennemføres »inden for en overskuelig periode«.
På det seneste retsmøde i denne uge kom det frem, at en sikkerhedsrådgiver fra Udenrigsministeriet på tirsdag er i Khartoum for at mødes med repræsentanter fra de sudanesiske myndigheder.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) vil ikke svare på, hvorfor Danmark vælger at samarbejde med juntaen midt under et folkeligt oprør.
»Jeg har fuldstændig tillid til de uafhængige udlændingemyndigheders afgørelser. Hvis man ikke er forfulgt, så skal man naturligvis ikke have asyl i Danmark, og så skal man rejse hjem. Det gælder også med hensyn til Sudan«, lyder ministerens eneste, skriftlige kommentar.
Hjemsendelserne er blevet muliggjort af EU’s kontroversielle partnerskab med Sudan om migration. Regimet i Sudan blev tidligere anset som en paria, men siden 2015 har EU forsøgt at gøre det til en partner i bekæmpelsen af menneskesmugling og har fået regimet til at tage imod afviste asylansøgere.
Asylansøgere gået under jorden
Flygtningenævnet oplyser, at det foretog en vurdering af den aktuelle situation i Sudan inden den planlagte hjemsendelse i april. Men nævnet fandt ikke grund til at indstille den.
Ifølge Udlændingestyrelsen skaber oprøret i Sudan ikke på nuværende tidspunkt en risiko »ved den blotte tilstedeværelse i landet«, sådan som der eksempelvis er det i store dele af det krigshærgede Syrien.
»Hidtil er det ikke blevet vurderet, at de generelle forhold i Sudan i sig selv var af en sådan karakter, at de kunne begrunde asyl«, skriver kontorchef Dorte Lohmann Kjærgaard i en mail.
I andre sager om hjemsendelser til eksempelvis Afghanistan og Somalia har kritikken hovedsagelig gået på, at Danmark sendte asylansøgere hjem til en situation, hvor ikkestatslige aktører som Taleban og Al-Shabab kunne bringe dem i livsfare.
I tilfældet med Sudan er det netop de myndigheder, som Danmark samarbejder med, som asylansøgerne frygter at blive hjemsendt til. Seks af de ti afviste asylansøgere siger, de er fra Darfur-regionen, hvor det sudanesiske regime i 00’erne stod bag et folkemord og stadig den dag i dag undertrykker lokalbefolkningen med voldsomme midler.
En af asylansøgerne nægtede at tale med mændene fra det sudanesiske sikkerhedsapparat under deres besøg i Danmark.
»Det er netop mænd som disse, jeg flygtede fra. Jeg har ikke noget at tale med dem om«, siger Shakir Saleh.
To af asylansøgere er gået under jorden. Politiken har talt med dem på telefonen, og de siger, at de frygter at blive anholdt og tortureret, hvis de sendes tilbage til Sudan.