Forklædt som flygtning afslørede Hoda Zakaria, hvor let det er for bander i Kairo at bedrive organhandel. For det arbejde vandt hun en ny journalistisk pris, som er indstiftet af det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut. Med initiativet Media Club har instituttet skabt et sjældent frirum for egyptiske journalister.
Første gang Hoda Zakaria mødte mellemmanden var på den kaotiske Attaba plads i det centrale Kairo, hvor gående, kørende, råbende og skubbende blander sig med hinanden i et myreture-mylder. De hilste på hinanden på et af de fåtallige stykker fortov, der ikke var besat af en af de utallige gadesælgere.
Hoda gik i klipklappere og var iført en sort, slidt kjortel samt et rødt tørklæde, som hun på sudanesisk vis havde bundet løst om hovedet med den ene ende dvælende hen over skulderen. Det var afgørende, at den veluddannede og relativt velstående journalist ikke kunnet spores hos den fattige, halvt eritreiske halvt sudanesiske flygtning, som hun gav sig ud for at være.
Det vanskeligste var dog ikke udseendet. Med hendes nubiske baggrund var Hoda Zakaria allerede mørkhudet og kunne nemt gå for at være sudanesisk. Hvad der var langt sværere var at svare på alle mellemmandens spørgsmål, sådan som en desperat flygtning ville gøre det.
Mellemmanden var en sudaneser i 30’erne med dreadlocks væltende ud under en rød kasket og ned over en ternet skjorte. Han spurgte hende skeptisk, hvordan hun blev sat i kontakt med ham, og hvorfor hun efterspurgte hans tjenester.
»Jeg var hamrende nervøs. Han var selv oprindeligt flygtning og ved præcis, hvordan flygtninge tænker og taler. Så jeg frygtede, at mit skuespil ikke ville være godt nok, og at han ville gennemskue min løgn«, fortæller hun.