Med det værste terrorangreb i Egyptens historie har Islamisk Stat vist, hvor langt det er villig til at gå for forsat at kunne skabe rædsel.
Mindst 235 er meldt dræbt og 109 sårede efter et angreb på en moske i en landsby på Sinai-halvøen i Egypten.
Da fredagsbønnen var ved at slutte, blev en eller flere bomber detoneret inde i moskeen. De bedede, som flygtede ud af moskeen, blev mødt af en kugleregn fra bevæbnede mænd, som også skød på de ambulancer, der begyndte at nå frem til moskeen.
Massakren er den mest dødelige terroraktion i Egyptens historie. Ingen har endnu taget ansvar for angrebet, men Islamisk Stats forgrening på Sinai – som går under navnet Provinsen Sinai – formodes at stå bag.
Islamisk Stat har tidligere i år taget ansvaret for en række angreb på kirker og kristne pilgrimme i Egypten. Alle kristne på det nordlige Sinai har søgt tilflugt på det egyptiske fastland, og nu har de militante i stedet rettet skytset mod sufi-muslimer.
Jihadister betragter sufier som kættere
Moskeen, der blev angrebet, tilhører en sufi-sheikh, som ifølge de lokale har modtaget adskillige trusler fra jihadisterne. Sufisme er en gammel islamisk bevægelse, der har mere fokus på det spirituelle end på dogmatikken, og som førhen var vidt udbredt i Egypten.
Ifølge jihadisterne er sufier kættere, og de har tidligere snigmyrdet lokale sufier på Sinai. Men dagens angreb var af en så voldsom karakter, at det handler om mere end forfølgelse af de anderledes troende.
Ligesom med angrebene på de kristne forsøger Islamisk Stat at demonstrere, at det stadig er i stand til at gennemføre spektakulære angreb, der får hele verdens opmærksomhed, selv om det har mistet dets stat i Syrien og Irak.
Selv for Egyptens jihadister var aktionen uhørt. Et angreb på en moske under fredagsbønnen er aldrig sket før i Egypten, og uanset at denne moske tilhører en sufi-sheikh, vil de bedende have været lokale mænd af forskellige overbevisninger.
Det indikerer, at Provinsen Sinai er blevet endnu tættere forbundet til Islamisk Stat. Tidligere har gruppen syntes at operere mere selvstændigt og anvendt en anderledes taktik end moderorganisationen, som gruppen bekendte sig til i 2014.
Provinsen Sinai udgjordes oprindeligt af egyptiske, jihadistiske veteraner, som blev lukket ud af egyptiske fængsler efter revolutionen, og af palæstinensiske jihadister fra Gaza-striben, der grænser op til Sinai. I det nordlige Sinais bjerge fandt de et lovløst område at operere i, indtil det egyptiske militær væltede den islamistiske præsident Mohamed Morsi af magten.
Det blev indledningen på en væbnet kamp, der efter mere end fire år ikke har aftaget i styrke. Til trods for våbenstøtte fra blandt andet USA, Frankrig og Tyskland samt et uhørt tæt samarbejde med den israelske efterretningstjenestem, er det egyptiske militær ikke kommet nærmere en sejr.
Hæren har brugt brutal magt over for lokalbefolkning
I forsøget på at få kontrol med området har hæren anvendt brutale magtmidler, der er gået hårdt ud over den lokalbefolkning, som jihadisterne har skjult sig i blandt.
De lokale består hovedsagelig af beduinstammer, som i forvejen ikke har tillid til staten på grund af årtiers marginalisering. Jihadisterne har derfor været i stand til at rekruttere lokale mænd i stort antal for at holde kampen i gang.
Netop den lokale forbindelse har været den formodede årsag til, at Provinsen Sinai hovedsageligt har angrebet sikkerhedsapparatet og syntes at ville undgå civile tab blandt lokalbefolkningen.
Med de direkte angreb på først civile kristne og nu civile muslimer har gruppen tydeligvis skiftet taktik. Det falder sammen med, at Islamisk Stat har mistet territorium i Irak og Syrien og har behov for at demonstrere, at det stadig er en magtfaktor i regionen.
Publiceret i Dagbladet Politiken