Smuglerkonge viste sig at være mælkemand

Politiet troede, at de havde gjort den vigtigste anholdelse i kampen mod menneskesmugling. Men alt tyder på, at de har fået fat i uskyldig flygtning.

Medhanie Berhe satte 7. juni 2016 fødderne på italiensk jord og fik dermed opfyldt sit største ønske. To år efter at han var flygtet fra den nådesløse – og nogle gange endeløse – værnepligt i hjemlandet Eritrea, havde han opgivet at skabe et sig et nyt liv i nabolandet Sudan. Han ville af sted til Europa, selv om han vidste, hvor farligt det var.

»Det er enten over havet eller at blive føde for hajerne«, sagde han til sin søster over telefonen.

Men den 30-årige Medhanie Berhe kom aldrig ud på havet. I stedet fløj han hen over det uden at have betalt billet, og en sen aftentime trådte han ud på landingsbanen i Rom omgivet af to mænd i sorte veste. Berhes fyldige hår strittede i mange retninger, og han var iklædt en rød skjorte. Midt på mændenes veste stod der skrevet med selvlysende bogstaver, der glimtede i lyset fra fotografernes blitz; ‘Polizia’.

Dagen efter fortalte italiensk politi til verdenspressen, at det takket være et succesfuldt europæiske politisamarbejde havde anholdt »bossen for en af de vigtigste kriminelle grupper, der opererer i det centrale Afrika og Libyen«. Deres kolleger i England kaldte eritreeren for »en af verdens mest eftersøgte menneskesmuglere«.

Italiensk politi mener stadig, i hvert fald officielt, at det har fanget smuglerkongen Medhanie Mered. Men manden, som nu i over et år har siddet indespærret i et fængsel i Palermo på Sicilien, holder mindst ligeså stædigt fast ved, at hans navn er Medhanie Berhe, og at hans seneste jobtitel var mælkemand.

Grinte af overfyldte både

Det hele begyndte med en tragedie. I oktober 2013 var en båd med flere hundrede migranter gået i stå ikke langt fra den italienske ø Lampedusa. For at give et redningssignal tændte de et lille bål på båden, men ilden kom snart ud af kontrol, og båden sank i havet, mens flammerne stod op i luften.

Ulykken vakte stor opmærksomhed og rettede på ny fokus mod de kyniske menneskesmuglere. Italiensk politi indledte en efterforskning og identificerede snart en af de store fisk i smuglernes netværk, som gik under navnet ‘Generalen’. Det blev vurderet, at hans kriminelle syndikat havde tjent mere en en milliard dollars på dets virksomhed, og at det var involveret i menneskesmugling hele vejen op gennem Afrika og på den anden side af Middelhavet i Europa.

I en telefonsamtale, som politiet aflyttede, kunne de høre Medhanie Mered grine af, hvor overfyldte flygtningebådene var og prale med, hvordan han gav flygtningene alt for lidt at spise.

I 2015 gik linjen imidlertid død. Mered brugte ikke længere det telefonnummer, som italienerne aflyttede, og i et halvt års tid havde de ikke længere styr på, hvor han befandt sig.

Men så mente svensk politi at have identificeret et nyt nummer, som Mered anvendte. Efterforskerne fandt ud af, at Mered nu befandt sig i Sudan, og det gav nye muligheder. Det var stort set umuligt at samarbejde med de svage myndigheder i det kaotiske Libyen om en anholdelse. Men regimet i Khartoum kunne være anderledes effektivt.

En dag i slutningen af maj 2016 stormede sudanesisk politi Cafe Asmara i det centrale Khartoum, som er opkaldt efter Eritreas hovedstad og er et populært mødested for eritreiske flygtninge. De anholdte manden med den mobiltelefon, som efterforskerne havde aflyttet, og udleverede ham til Italien.

Allerede samme dag, da nyheden spredte sig om, at den eritreiske smuglerkonge Mered var blevet anholdt, begyndte telefonen at ringe hos Meron Estefanos, en svensk-eritreisk aktivist og radiovært, som er et knudepunkt for eritreere i eksil.

»Jeg blev ringet op af folk fra hele verden, som fortalte mig, at det ikke var Mered. Han er jo kendt af nærmest alle eritreere, som har flygtet fra diktaturet, og mange har stået ansigt til ansigt med ham. De vidste med det samme, at det ikke var ham«, fortæller Meron Estefanos, som selv tidligere har interviewet smugleren på telefonen.

»Han kaldte sig selv for en menneskerettighedsaktivist, fordi han hjalp tusinder af mennesker på flugt. Men det var jo tydeligt, at han kun gjorde det for pengene, og vi ved, han har været involveret i blandt andet tortur af flygtninge«.

Desto mere Meron Estafanos og andre journalister begyndte at grave i sagen, desto flere beviser dukkede der op på, at italiensk politi havde fat i den forkerte Medhanie.

For det første er der billederne. Italiensk politi har fremlagt det billede af Mered, som de har arbejdet ud fra, og han ligner manden på en række billeder fra en fest, som Meron Estefanos har fået fat i fra Mereds familie. Denne Mered har et ganske fyldigt ansigt med en bred kæbe og tykke øjenbryn.

Manden, der sidder i fængsel i Italien, derimod, har et smalt hoved med et markant næseben, der bøjer ned over næseborene, så de knap kan ses på billeder, hvor han er fotograferet forfra i øjenhøjde. Manden ser markant yngre ud – Berhe er seks år yngre end Mered – og har smalle øjenbryn.

Den anholdtes advokat siger, at han har 50 vidner, som er klar på at stille sig frem for retten i Italien og sige, at Berhe ikke er den Mered, de selv har mødt. Han har desuden fremskaffet en erklæring fra de eritreiske myndigheder og et brev fra hans tidligere arbejdsgiver, som siger, at manden i arresten er Berhe.

Selv Mereds hustru, som bor i Sverige, har udtalt sig til den britiske avis The Guardian og bekræftet, at hendes mand stadig er på fri fod.

Anklageren kan ikke finde vidner

Anklagerne har ind til videre ikke kunne præsentere et eneste vidne i retssagen, som kunne udpege den anklagede som Mered. I stedet bygger de deres sag på aflytningerne af den anholdtes telefon. De har fremlagt udskrifter, hvor han taler med smuglere i Libyen, og tekstbeskeder, hvori han skriver om forberedelser til at sejle på Middelhavet.

Men en journalist for det amerikanske magasin, The New Republic, som har fået adgang til udskrifterne og læst dem igennem med sin egen eritreiske oversætter, siger, at anklagerne kun fremlægger udvalgte brudstykker og tilbageholder helt afgørende oplysninger.

Journalisten har også talt med Berhes søster, der ligeledes er flygtet til Sudan og boede sammen med broderen, indtil han en dag pludselig forsvandt. Hun siger, at Berhe havde arrangeret betalingen for flere af hans venner, der var taget forud for ham, og selv havde været i gang med at forberede hans egen flugt. Derfor havde han været i kontakt med smuglerne i Libyen.

Ifølge The New Republic bliver denne forklaring understøttet i udskrifterne.

»De fulde udskrifter tegner ikke et billede af en smugler, der laver forbryderiske aftaler, men af en mand, som sidder fast i Sudan og er desperat for at komme væk«, skriver magasinet.

Den eneste store fangst

Pågribelsen af smuglerkongen Medhanie Mered var for de europæiske myndigheder en vigtig sejr, der beviste at de kunne opnå resultater. De kaldte ham for »en af verdens mest eftersøgte menneskesmuglere«, selv om det øjensynligt er en betydelig overdrivelse. At en eritreer skulle kunne blive overhoved for libyske menneskesmuglere, lyder for eksperter i libyske forhold ganske usandsynligt. Ifølge Meron Estefanos var Mered blot en succesfuld mellemmand.

Alligevel var Mered - hvis han altså ikke havde vist sig at være Berhe - stadigvæk den mest betydningsfulde smugler, de europæiske myndigheder nogensinde havde fået fat i. Alle andre, som er blevet anholdt og retsforfulgt for at være involveret i menneskesmuglingen på Middelhavet, har været fra det allernederste led i smuglernes hierarki - typisk de mænd, som er ansvarlige for at få bådene ud i international farvand.

Bagmændene, der arbejder på land i Libyen og i andre afrikanske nationer, skal derimod som oftest frygte deres konkurrenter mere end de skal frygte myndighederne.

Det erkender EU’s grænseagentur Frontex, som står for at bekæmpe menneskesmugling langs EU’s ydre grænser.

»Vi kan kun for alvor gøre noget ved menneskesmugling, hvis der sker en forandring i Libyen. Hvis Libyen blev stabiliseret og fik et fungerende politiapparat, ville det være muligt at ramme smuglerne. Som det er nu, er det meget vanskeligt. Men det betyder jo ikke, at vi skal opgive forsøget«, siger Frontex’ talskvinde, Ewa Moncure.

Men hvordan kunne det overhovedet gå til, at Berhe blev blandet ind i sagen? Hvordan fik svensk politi fat i lige netop hans telefonnummer? Måske skyldtes det hele en uskyldig flirt.

I sagsakterne gemmer der sig ifølge The Guardian en Facebook-samtale mellem Berhe og smuglerkongens kone. Af samtalen fremgår det, at Berhe ikke kendte kvinden, men følte sig tiltrukket af hendes profilbillede.

»Men jeg er en gift kvinde«, svarede konen, Lidia Tesfu.

»Ikke noget problem, du kan jo sagtens have mere end én mand«, skrev Berhe, men Tesfu bed ikke på krogen.

Tilsyneladende har svensk politi haft overvåget smuglerkongens kone og formodet, at den Medhanie, som flirtede spøgefuldt med hende, var hendes mand.

Publiceret i dagbladet Politiken